Drueguide

Cabernet Franc

Cabernet Franc har altid stået i skyggen af sin herkomst, den mere kendte Cabernet Sauvignon. Cabernet Franc giver gode vine, men sjældet alene. Den er en meget vigtig blandingsdrue i Bordeaux og udgør, sammen med Merlot og Cabernet Sauvignon, basis for nogle af verdens virkeligt store vine. Den dyrkes flittigt i Saint Emilion og Loire i Frankrig, og i Italien hvor resultaterne har været gode. Den forekommer også andre steder i verden hvor man producerer det man kalder Bordeaux-blandinger.
Cabernet Franc minder lidt om Cabernet Sauvignon, men er mere urteagtig og har mindre syre og færre tanniner. Den modnes tidligt og trives i køligere klima. I duften og smagen kan man finde toner af hindbær, violer og nyspidsede blyanter. I kølige områder får den en mere urteagtig tone og har ofte et lille hint af paprika og brændenælde.

Cabernet Sauvignon

Kongen af blå druer. Cabernet Sauvignon er verdens mest kendte drue til produktion af rød kvalitetsvin. Druen har sin oprindelse og er et resultat af en spontan krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Cabernet Sauvignon er fuld af karakter, og man finder den stort set i alle vinproducerende lande. De bedste Cabernetvine produceres først og fremmest i Bordeaux, Napa Valley i Californien og Coonawarra i South Australia, men der produceres også vine af høj kvalitet i andre dele af Californien, i Chile, Italien, Sydafrika og nogle steder i Spanien.
Cabernet Sauvignon er ikke mest kendt for sin generøse frugtrighed, men snarere for sin evne til at udtrykke årgangens specielle karakter, winemakerens intentioner, vinifiering og lagring, samt jordbundens specielle karakter.
Vine lavet på Cabernet Sauvignon plejer som regel at være kraftfulde. De er dybe i farven, friske, smagsrige og ofte tanninrige. Typiske Cabernet-aromaer er solbær, cedertræ og kaffe, men man kan også finde toner som mynte, eukalyptus og grøn paprika. Den sidstnævnte frem for alt i vine fra køligere områder.

Chardonnay

En af vinverdens store favoritter er den grønne drue Chardonnay. Druen har tætte bånd til Bourgogne i Frankrig, hvorfra den også har sin oprindelse. Moderne teknik har vist, at druen er en krydsning mellem Qouais Blanc og Pinot. Da Chardonnay er meget tilpasningsdygtig og giver en relativ god høst i områder med svære svingende klimaforhold, bliver der sat stor pris på den af vinbønder verden over. Det er en meget populær blandingsdrue og den passer rigtig godt sammen med eg. Dette kommer til udtryk i en klassisk Bourgogne som på sin vis er et slags ”facit” for hvordan en Chardonnay skal smage. Det er normalt, at man både gærer og lagrer vinen på franske egetræsfade. Chardonnay er også en af de 3 godkendte druer i Champagne, de 2 andre er Pinot Noir og Pinot Meunier, begge blå.
Chardonnay dyrkes flittigt over hele verden. De største forekomster af druen finder man i Californien, Australien og i Bourgogne i Frankrig.
Vine lavet på Chardonnay kan have en stor smags- og duftvariation. I Chablis kan man finde toner af citrus og modne æbler. I Bourgogne finder man toner af melon, karamel og en nøddeagtig duft. I Den nye Verden plejer den at give en fornemmelse af eksotiske frugter.

Chenin Blanc

Når Chenin Blanc vine topper kan de have stor finesse. Disse vine finder man i Loire-dalen hvor druen er højt anerkendt. Man mener også, at det er her den har sin oprindelse. Med sin specielle frugtsyre egner den sig godt både til tørre, søde og mousserende vine. Nogle af vinverdenens ældste vine kommer fra Loire og er lavet på Chenin Blanc druen.
I øvrige dele af verden er druen mest forbundet med vin af enkel kvalitet. Det er en drue som tåler meget og giver en stor høst. I Sydafrika er Chenin Blanc eller Steen, som den hedder der, vældig populær og man er her i dag en af verdens største producenter af denne drue. Andre lande hvor den findes er Argentina, Australien og New Zealand.
Unge vine har toner af grønne æbler og citrus, som med tiden udvikler sig henimod honning, marcipan og fersken. I enklere vine af Chenin Blanc plejer smagen af marcipan at dominere vinen, som ofte opleves som lidt bitter i smagen.

Merlot

Til trods for at den er den mest plantede blå drue i Bordeaux, har den stået i skyggen af Cabernet Sauvignon. Men sammen udgør de basis for Bordeaux-blandingen, som er forbillede og ideal for hele vinverdenen. Man plejer at sige, at Cabernet Sauvignon er vinens rygrad, mens Merlot giver vinen frugtrighed og kvalitet. Merlot-basserede vine bliver som regel ikke lige så tanninholdige som de vine, hvor Cabernet udgør størstedelen af vinen. Merlot dyrkes overalt i verden og trives i mildt klima, hvor den får tid til at modnes. Vin lavet på Merlot kendetegnes ved et rigt frugtindhold med strejf af blomme, solmodne jordbær, men også kaffe og tobak. Merlot modnes tidligt.

Pinot Noir

Pinot Noir er en meget lunefuld og krævende drue. Denne blå druetype stiller høje krav til klima og jordbund. Og med sit uberegnelige temperament kan Pinot Noir virke lidt sur at have med at gøre. Men på sit bedste kan den vise en uimodståelig charme og byder på en hel palette af smagsoplevelser, som kun de færreste andre druer kan. Ingen anden drue kan lave vine, som er så forførende og sensuelle som Pinot Noir. Som ung er vinen ofte bæragtig med strejf af hindbær, jordbær og blomme. Når den senere modnes, kan aromaerne i vinen lede tankerne hen på trøffel, viol og eksotiske krydderier. Den er ikke ligefrem nogen globetrotter, men trives bedst ”hjemme” i Bourgogne. Man har sporet druen så langt tilbage som 1300-tallet.
Andre områder og lande som ser lovende ud for Pinot Noir er: Californien og Oregon i USA, New Zealand, Syd-Afrika og Australien.

Pinotage

Pinotage er en Syd-Afrikansk drue, som blev ”komponeret” i 1925 af en professor ved Stellenbosch-universitetet. Han krydsede druetyperne Pinot Noir og Cinsault og kaldte den nye drue for Pinotage.
Druen modnes tidligt, har en god farve, højt sukkerindhold og en balanceret frugtsyre. Vine lavet på Pinotage er lidt rustikke med en god frugtfylde og ofte med tydeligt præg af jord. Deres oprindelse skinner tydeligt igennem og samtidig varieres i stil. De lette vine plejer at have et markant frugtindhold, hvor man finder toner af jordbær og andre røde bær. I de kraftige vine oplever man blomme og mørke bær. Ens for alle Pinotagevine er brændte toner, som minder om røget pølse.

Sauvignon Blanc

Sauvignon Blanc er måske ikke den mest ædle af grønne druer, men den er meget populær og dyrkes i store dele af vinverdenen. I Frankrig er det områder som Sancerre, Pouilly-Fumé i Loire og Bordeaux, som først og fremmest forbindes med druen. I Bordeaux blandes den ofte med Sémillon, som med sin kraft og holdbarhed komplementerer Sauvignon Blancs friskhed og aroma. På New Zealand producerer man meget interessante Sauvignon Blanc-vine. Det er frem for alt vine fra området Marlborough på New Zealand, som udfordrer de traditionelle franske vine. I Friulien i den nordøstlige del af Italien dyrkes druen i bred udstrækning, og i USA og Australien forekommer den under navnet Fumé Blanc, når vinen har ligget på egetræsfad. Selv om Sauvignon Blanc ikke er lige så brugt som Chardonnay, dukker den efterhånden op i alle vindyrkende lande. Vin lavet på Sauvignon Blanc giver tørre og friske vine, som bør drikkes unge, helst inden et par år efter tapning. Farven er som regel bleg citrongul. I smag og duft finder man toner af hyldeblomst, brændenælde, stikkelsbær, citrus og solbærblade. Det er ikke helt ualmindeligt, at duften minder om ”kattepis”. I varmere lande kan vin lavet på Sauvignon Blanc have en tendens til at blive flad og klumpet i stilen.