Vinsmagning fremstår ofte som noget, der er svært og mærkeligt. Faktum er, at det slet ikke er svært, og at alle både nemt og professionelt kan smage på vin. Her kan du lære hvordan!

Ydre forhold
For at kunne bestemme vinens farve og intensitet er det vigtigt at have god belysning. Dagslys er at foretrække, men om aftenen og om vinteren kan lysstofrør eller lys fra halogenlamper være et alternativ. De giver et lys, som ikke er så forskelligt fra dagslys. Almindelige glødepærer har et mere gulligt skær og forvrænger farveindtrykket noget, men hvis man er bevidst om det, kan man selv korrigere afvigelsen. For at få en korrekt farvegengivelse er det også godt at have et hvidt underlag at stille glassene på. En hvid dug eller hvidt papir er godt. 
Vælg tulipanformede glas med en ordentlig kumme, som vinen kan slynges rundt, og aromaerne koncentreres. Undgå glas, som udvider sig udad. Tænk på, at omgivelserne skal være så rolige og neutrale som muligt. Støj, uro og røgfyldte lokaler vanskeliggør vurderingen. 

Planlægning af smagningen
For at få en meningsfyldt vinsmagning bør man i forvejen udtænke et passende tema og derefter indhente oplysninger om de udvalgte vine. Du kan hente hjælp i vores færdigkomponerede smagninger. Hvis man ikke er vant til at smage på vin, bør man ikke tage alt for mange vine med i vinsmagningen. 3-5 forskellige slags plejer at være tilpas. Beregn ca. 4-8 cl i glasset, så vinen får lidt plads til at blive slynget rundt i glasset. En uerfaren smager er måske nødt til at smage flere gange og skal have lidt mere i glasset end en, som er vant til at smage på vin. En 75-cl-flaske rækker til ca. 10 personer.

Vinsmagningens fire elementer
Vinene organiseres i en særlig smagningsrækkefølge. Hvidvine placeres længst til venstre og smages før rødvinene. Lette vine placeres før fyldige vine. Vores færdigkomponerede vinsmagninger præsenterer vinene i den rigtige rækkefølge. Man begynder normalt med at se på vinene, hvorefter man fra venstre mod højre dufter til dem og smager på dem. Afslut vinsmagningen med at sammenfatte dine indtryk. 

1. Udseende
Når man ser på vinen, tager man fat i vinglassets stilk og holder det over det hvide underlag. Ved at hælde glasset og se på vinen ovenfra kan man se dens farve og intensitet. Allerede her kan man få en antydning af vinens alder, koncentration og evt. hvilken druesort der er tale om. Mange helt unge rødvine plejer at have en blårød nuance. Med nogle års modning skifter farven til klar rubinrød, mens vinen i sit livs efterår antager en teglstensrød farve. Intensiteten i farven kan sige os noget om vinens fyldighed. Ser vinen tyk og uigennemsigtig ud, kan man konkludere, at den vil have en fyldig koncentreret smag.

Forskellige druer giver også forskellige farver. Den røde drue Syrah, som er almindelig i den nordlige Rhônedal, er en af de mest farverige druer, og de vine, der fremstilles på den, bliver mørkt blåsorte som unge. I Beaujolais laver man en lys rødvin på druen Gamay. Det er en sort, som har meget lidt farvestof i skallen. De vine, som fremstilles på ovennævnte Syrah, er længe om at blive teglstensrøde, mens den italienske Sangiovese giver vinene den farve, længe inden de er modnet i duft og smag. 

2. Duft
Slyng vinen rundt i glasset, enten ved at holde glasset i stilken og dreje håndleddet eller ved at lade glasset blive stående på bordet og rotere det mod underlaget. Det vigtige her er, at vinen får rigelig kontakt med ilten i luften, fordi det sætter gang i nogle positive kemiske reaktioner, som gør, at vinen udvikles i glasset. Det afsætter også vin på glassets sider, og man får altså en større overflade, som dufter, hvilket gør det nemmere at skelne nuancerne i vinen.

Forsøg at beskrive vinens duft. Dufter den meget eller lidt? Kan man skelne en særlig frugtduft? I begyndelsen er det vigtigste, at man finder noget, man kan hægte duften op på, så man kan huske den. Associer så frit, du kan. Mormors blåbærtærte, nytjæret anløbsbro eller limstift. 

3. Smag
Tag en stor slurk i munden, og lad den rulle lidt rundt. Begynd med at mærke, om vinen føles fyldig eller let. Er der nogen sødme i den, eller er vinen helt tør, dvs. mangler den sødme? Er vinen frisk, eller opleves smagen som fad? Man kan også mærke, om vinen er streng eller blød. Strengheden er det, som strammer til på tandkøddet. Når man har besvaret disse spørgsmål, kan man begynde at lede i sin egen smagshukommelse. Man finder måske toner af solbær, kaffe, chokolade, æbler, flødekaramel eller noget helt andet.

De professionelle vinsmagere spytter altid vinen ud, når de har smagt på den. For en glad amatør er det ikke så vigtigt. Det er dog godt at spytte ud, fordi smagsløgene bliver noget bedøvet efter nogle slurke vin, hvilket gør det sværere at skelne vinenes forskellige nuancer. 

4. Sammenfatning
Når man har analyseret vinen på denne måde, er det tid til at samle sine indtryk. Gå tilbage til dine notater fra smagningen. Hvordan har du beskrevet vinen? Nu kan du konkludere noget om vinens kvalitet, modenhed og især, om du selv synes, at vinen er god!